John Henriksen

specialevejledning siden 2003

Testimonials

"Hey John, This comes little bit late but better than never. I will just make this short and say thank you for the support and feedbacks I received from you during my bachelor thesis. I got 10 as a mark and that is fine. I will contact you when I start my master thesis next year. I wish you the best for now and I hope you enjoyed the journey (writing the thesis) as I surely did. Btw, you will get my recommendations because of the professional work you have performed for me. Kind regards, Reza Azimi, civilingeniør inden for produktudvikling og innovation"

"Kære John, Jeg har nu fået min karakter, og jeg har fået 12. Det er helt vildt, og det havde jeg slet ikke regnet med. Jeg vil gerne endnu en gang takke dig for din store hjælp. Jeg er ret sikker på, at jeg ikke ville været kommet i mål, hvis jeg ikke havde fået dig involveret i processen, og det ville bare have været så ærgerligt. Og det blev helt sikkert til et bedre speciale pga. dig hjælp. Tusind, tusind tak. Med venlig hilsen Helene L., cand. polit."

"Hej John :) Nu er jeg endelig ved at få pusten igen. Jeg forsvarede specialet den 10. april. Jeg kan fortælle det gik rigtig godt mht. specialet i sundhedsret, jeg fik et 12-tal, så jeg er super glad og tilfreds. De syntes, at specialet var meget udførligt, og til tider ret langhåret at læse, men fik 12 fordi de kunne mærke det var et fag jeg virkelig brændte for. Hvis jeg skulle ende ude i en Ph.d., vil jeg meget gerne hive fat i dig igen. Det har været fantastisk at have dig på sidelinjen,og du har været en kæmpe hjælp. Mvh. Merete Vinther, cand. jur."

"Hej John. Endnu engang tusind tak for konstruktiv og meget brugbar feedback med mine opgaver her i foråret. Jeg var til mundtlig eksamen i går som opfølgning på den sidste opgave. Jeg er flyvende - et 12 tal er i hus. Håber at kunne samarbejde med dig igen i efteråret 2015. God sommer. Mange hilsener Mie, kommende læsevejleder"

"Hej John, Jeg er nu færdiguddannet kandidat i cand.it :-) Det gik fantastisk derinde jeg fik et stort 7 tal og det var mit mål inden jeg gik i gang. Så fuldstændig godkendt! Men jeg er glad, og din vejledning har været god og har hjulpet til at finde den røde tråd igennem min afhandling. Jeg siger tak for samarbejdet og det var pengene værd. Nu venter jobsøgning eller måske en jobordning med FMS. Du må have det godt og god sommer. Mvh. Ali"

"Hej John, Jeg takker mange gange for din hjælp og et godt samarbejde! Jeg opfatter dig som særdeles dygtig og finder dig støttende i forhold til de udfordringer jeg har været igennem, det kunne jeg ikke have været foruden med mine forudsætninger! Specialet er nu færdiggjort og jeg endte på 89 sider. 1 side under maks., så det er ret godt ramt! :-) Tak for denne gang! Venlig hilsen Brian Burgdorf Andersen, cand.it."

"Kære John, så lykkedes det mig at komme til mundtlig forsvar af min Bacheloropgave - 2. forsøg Og jeg sluttede med et dejligt 7-tal! Er simpelthen så glad, havde jeg næsten ikke turde håbe på oven på nedturen. Så rigtig mange gange tak for super vejledning og samarbejde! Med venlig hilsen Louise E. Pfeffer"

"Hej John. Så bestod jeg min eksamen og er nu uddannet sygeplejerske! Det føles fantastisk! Jeg fik en utrolig flot karakter - jeg fik 12!!! :) Det skriftlige lå til 10 - og jeg endte på 12. Den respons jeg fik på opgaven var, at censor syntes det var en utrolig god opgave, hun blev grebet af den. Jeg fik ros for at bruge Riccoeur. Hun pegede på, at jeg kunne have uddybet, hvordan jeg kom frem til de tre temaer. "Hvorfor blev det lige dem?" Jeg var utrolig glad for din vejledning. Det føltes betryggende, at kunne få løbende feed-back på det jeg skrev. Og din opbakning hjalp! Det kan man have brug for! Så tak endnu en gang! Mange venlige hilsner fra Merete"

"Jeg ville bare sige tak for al din hjælp og alle dine råd. Jeg endte med at få 10! Og fik en masse ros for opsætning, indhold, og fremgangsmåde. Jeg har haft armene i vejret lige siden. Jeg føler mig ret sikker på, at historien ikke havde haft en så lykkelig slutning, hvis jeg ikke havde haft din feedback. Dit arbejde gjorde en særligt presset situation overkommelig og tryg. Tusind tak for dit arbejde og engagement. Tak, og so long herfra. Mona Jensen – en glad og stolt miljøplanlægger"

"Hej John Jeg har nu fået en tilbagemelding på mit speciale. Jeg vil godt starte med at takke dig for din indsats, din løbende vejledning og konstruktive kritik som gjorde det muligt for mig at fokusere på de vigtigste punkter i specialet. Jeg vil så afgjort anbefale din hjælp til andre der står i samme situation som mig. Jeg synes selv, at det endelige produkt blev godt. Jeg fik også 10 for det, så det har åbenbart ikke været helt ved siden af. Tak for denne gang, det kan være jeg skriver til dig om nogle år, hvis jeg får brug for din hjælp igen. Kim L., bygningskonstruktør"

"Hej John Jeg har været op til eksamen og det gik rigtigt godt, jeg synes jeg fik bevist at min løsning virkede ved at demonstrere den ved fremlæggelsen og fik svaret godt på de spørgsmål de havde under eksaminationen som varede 1 time frem for halv time, så jeg fik mulighed for at uddybe min løsningsmodel, og min analyse var rigtig god sagde de. Så jeg fik 10 !!! :) Det havde jeg ikke troet, men takket være din hjælp kunne jeg brug mere tid på selve opgaven frem for at bruge for meget tid på at rette. Så stor tak til dig, John!" Regards Thavarupan Perinpam, produktionsingeniør"

"Hej John Tænk: JEG HAR FÅET 10 for opgaven !!!!!! Det er langt, langt ud over min forventning og hvad jeg troede jeg kunne opnå. Mange tak for super god sparring og vejledning, det betød virkelig meget for mig - både i forhold til opgavens kvalitet OG ikke mindst for min mentale tilstand under forløbet. De bedste hilsner fra Mette W."

"… helt uforståeligt en 12’er! Jeg fatter ingenting og er helt i en rus … ! John, du skulle bare lige vide det, og jeg vil sige dig en stor tak for hjælpen indtil videre og skriver dig en mail i løbet af weekenden – ville bare lige dele denne fantastiske afslutning på et studie og den ”kamp” vi har været igennem! Har været en udsøgt fornøjelse! Med venlig hilsen / Best regards / Mit freundlichen Grüssen Jacob Ørskov - Export Manager"

"Malek og jeg har forsvaret vores afgangsprojekt og vi fik begge 12 i karakter :) Vi vil gerne takke dig for din hjælp og tålmodighed med os. Vi har været tilfredse med det arbejde du har lavet for os og det har ligeledes været en proces vi har lært af.
Venlig hilsen Malek og Abdul, DTU"

"Tusind tak for din hjælp, var det ikke for dig, ville jeg aldrig kunne have taget mig sammen til at skrive denne opgave, og vigtigst af alt ikke på det faglige niveau. Tak tak tak :)
Hilsen Hanna Kadir, professionsbachelor"

"Så er der endelig komme svar på specialet, og på trods af alle mine bekymringer har de simpelt hen valgt at give mig 12!!! Det er i meget høj grad din fortjeneste, og jeg vil blot sige at din hjælp har været alle pengene værd. Det afgørende har for mig været, at du ikke på noget tidspunkt har givet indtryk af at der var grund til at give op, og jeg har på intet tidspunkt følt at jeg var til besvær eller krævede for meget hjælp. Det har været virkelig vigtigt at føle at du altid svarede grundigt og aldrig blot skrev prøv igen...
Jeg blev overrasket over at formen med skriftlig vejledning fungerede så godt, men i virkeligheden er det måske bedre end mundtlig? Når det hele skal formuleres skriftligt er man i langt højere grad tvunget til at sortere i alle de tanker, som man nogle gange kommer til at give udtryk for i en normal vejledningssituation, og dermed er man allerede igang med struktureringsarbejdet. Har man som jeg lidt skriveblokering af og til er det også en effektiv metode til at fjerne lidt af presset - altså ved at føle at det ikke er selve opgaven man skriver, men bare noget tekst for at forklare noget for en vejleder - hvis du forstår?
Alt i alt har du fået mig igennem denne vanskelige process med lige dele pisk og gulerod, og dine opmuntrende og forstående ord undervejs har været vigtige og indlevende på trods af at vi jo aldrig har mødtes.
Mange venlige hilsner Maria Niemann"

"Jeg vil lige fortælle dig at jeg har fået 9 for mit speciale, og det er jo ikke så ringe endda og jeg er sikker på at karakteren er bedre end hvis jeg ikke havde haft dig på den anden side af mac'en, så tak for det!!!!:-) Mange hilsener Anne Sofie :-)"

"Hej John, Så fik jeg endelig min karakter - den blev 7, idet jeg ikke har været samfundskritisk nok i forhold til både teori og informanternes handlinger - dvs. fx diskuteret hvorvidt det var et samfundsskabt problem, at de i forvejen var marginaliseret osv. Men hold da k.... hvor er jeg ligeglad nu. Endelig blev jeg færdig og kan med god samvittighed sluge det ene dårlige tv-program efter det andet om aftenen. Jeg skal nu til at søge et rigtig job, så mon ikke jeg kommer til at sidde foran pc'eren igen om aftenen :-) Du har jo været en fantastisk hjælp, selvom jeg har været sådan en "nuller-røv". Håber dine kommende kunder er hurtigere og nemmere end jeg.
De kærligste hilsner Julie (RUC)"

"Hej John Jeg kan med stor glæde meddele, at jeg nu har bestået mit speciale, og en lang vandring er endelig forbi. Jeg vil derfor benytte lejligheden til at sige mane tak for vejledning, det har gjort, at jeg har kunnet holde mig til og lige yde det sidste, der skulle til at få specialet igennem. Nu har jeg mulighed for at se frem af, hvor denne lidt grimme oplevelse er lagt bag mig, dog med det in mente, at det har styrket og gjort mig sikker på, at alt kan lade sig gøre, hvis man virkelig ønsker det. Jeg vil derfor sige tak for godt samarbejde, og skulle jeg møde nogen, som skulle være i samme situation, som jeg var i, eller som mangler et rygstød, vil jeg være den første til at anbefale dig, på baggrund af din grundighed, professionalisme, ærlighed, positive opbakning og ikke mindst dine studievenlige priser. Det var det hele værd. Med venlig hilsen Philip Fogh Mogensen"

"Jeg har nu talt med min vejleder og jeg har fået 11. Det er jeg naturligvis meget glad for. Dejlig at det er "overstået" og at det endte godt. Igen tak for din hjælp undervejs. Jeg tror rent faktisk, at du har en andel i karakteren. Tak for kritikken og feedbacken." Liv, RUC

"Mange tak for dine tilbagemeldinger, det var godt nok hurtigt. Det betyder meget :o) Jeg glæder mig til at gå i krig med dine tilbagemeldinger, jeg har pludselig fået motivationen tilbage.. :o) Jeg sender indledningen til dig igen, når jeg mener, jeg har lavet de mangler du henviser til. I øvrigt kan jeg godt forstå det du mener, jeg sidder og tænker selvfølgelig til alle dine kommentarer du har skrevet. Så det er en dejlig lettelse at det er så konkret!"
M., specialeskriver på kandidatuddannelsen

"Kære John. Jeg har nu overstået min eksamen, og er bestået med et 7 - tal. Det er selvfølgelig ikke en særlig høj karakter, men jeg er tilfreds oven på det "destruktive" vejledningsforløb, der fik mig til at søge din hjælp. Endnu engang tak for din hjælp som jeg gerne anbefaler til andre i en lignende situation.
De bedste hilsner fra JB
Underviser, sygeplejerske, BA of arts i idéhistorie og civilisationskritik samt Master i rehabilitering!"

"Jeg vil gerne sige tusind tak for den konstruktive vejledning du har givet mig hele vejen igennem forløbet. Har værdsat det rigtig meget. Var oppe i dag og fik et 10 tal." Mirjam, sygeplejerske 2007

"Hej John,
Så har jeg afleveret. Pyha, jeg er simpelthen så lettet. Det er slet ikke til at beskrive så godt jeg har det lige nu. Jeg har vedhæftet den afleverede version. TUSIND TAK for hjælpen. Det har været super at kunne skrive til dig og få dine kommentarer på hele projektet. Nu skal det fejres."
E.G., Copenhagen Business School

"Du tror det er løgn, men vi fik 11 i dag til eksamen. Endnu engang tusind tak for hjælpen. Jeg fik at vide, at opgaven er rigtig god. Netop som du sagde var mine gentagelser i forhold til teorien rigtig god. Jeg brugte så i dag i det mundtlige oplæg også Kotters teori om modstand mod forandringer. Det var aldrig gået uden din hjælp."
Marian, Master i ledelse 2007

"Da jeg kontaktede dig var mit udgangspunkt at bestå. Det er det stadig, men jeg ville ønske du havde været med hele vejen til at vejlede, for jeg nu ville også rigtig gerne have gjort mit bedste. Jeg har skrevet ud fra et ønske om at overleve og har ikke fuldt ud troet på mine evner. At have dig med på sidelinien har fået det bedste frem i mig, tak for hjælpen og støtten.
Det har været en hård proces, så jeg har besluttet at nu er det nok, men din vejledning har givet stof til eftertanke på den fede måde."
E.V., pædagogstuderende

"Så blev jeg færdig. Jeg fik 10 for min Master, så jeg er glad og lettet. Du har ydet en rigtig god hjælp i forhold til der, hvor jeg så mine udfordringer, nemlig på strukturen i min opgave. Tak for hjælpen!"
Helle, Master i ledelse

FORSIDE VEJLEDNING PROFIL PRISER FAQ KONTAKT

OM 'OPGAVEMANUALEN'

TAKE AWAY

PROBLEMFORMULERING BLOOMS TAKSONOMI STRUKTUR SKRIVEPROCESSEN SKRIVEBLOKERINGER LITTERATURHENVISNINGER

© copyright John Henriksen *** kontakt