John Henriksen

specialevejledning online siden 2003

Profil

Jeg er cand. phil. i filosofi, men det fag har jeg ikke beskæftiget mig med erhvervsmæssigt. Som free lance skribent på bl.a. dagbladet Information har jeg lavet alt fra satire over features til nyhedsjournalistik. Jeg har også udviklet kurser i kreative skriveprocesser, lige som jeg har lavet informationsmateriale for uddannelsessteder, tekster til websites og mange andre tekstrelaterede opgaver for virksomheder.

I 2003 fulgte så dette site, der udbyder individuel skrivevejledning til både studerende og ansatte i virksomheder. Jeg har flere studerende på Masters-uddannelser og på DPU, som jeg følger fra første opgave til afsluttende speciale. Derudover underviser jeg i specialeskrivning på bl. a. pædagogseminarier.

Jeg har også skrevet bogen "Sådan kommer du ind på Danmarks Journalisthøjskole", der udkom i foråret 2003 på forlaget Frydenlund.

I januar 2005 udkom 'Opgavemanualen' om specialeskrivning på samme forlag. Bogen henvender sig til alle, der skal præstere en større skriftlige opgave i den undersøgende genre - fra den ambitiøse gymnasie-elev til specialeskriveren på universitetsniveau. Bogen er meget orienteret mod den tekniske proces og det afspejler sig i titlen "Opgavemanualen".

Ambitionen har været at skrive en bog, der efterligner processen i den større skriftlige opgave mest muligt. Det betyder, at jeg forsøger at behandle specialets elementer og de problemer, som alle skrivere støder på, i den rækkefølge som de sædvanligvis optræder.

Det er grunden til titlen "Opgavemanualen".

FORSIDE VEJLEDNING TESTIMONIALS FAQ PRISER KONTAKT

OM 'OPGAVEMANUALEN'

TAKE AWAY

PROBLEMFORMULERING BLOOMS TAKSONOMI STRUKTUR SKRIVEPROCESSEN SKRIVEBLOKERINGER LITTERATURHENVISNINGER

© copyright John Henriksen *** kontakt